Aktiviteter / Championatsregler

Championatsregler

Man skal være fuldt aktivt medlem af Holbæk Rideklub og starte for klubben jvf. stævnets program.

Send mail til : hol.staevne@gmail.com og fortæl hvilken disciplin du og din hest eller pony har startet og hvor mange point I har opnået til stævnet. 
 
Se pointskemaet længere nede.
 
Hvis stævnet ikke er på live, sendes link til stævneklubbens side, hvor resultaterne så ligger.

Det er muligt at rangere for:

o Dressur – pony og hest
o Spring – pony og hest
o Military – pony og hest
 
Kun placeringer ifølge drfs alm. regler er gældende.
 
Vinderen er den, der har opnået flest point i året (1/1 - 31/12), og pokalen uddeles ved generalforsamlingen i februar.
 
Point for placeringer tildeles efter pointskemaer over niveau for klasse, placering og sværhedsgrad.
 
Sløjfe- og procentklasser er pointgivende som en 3. plads i den pågældende sværhedsgrad med mindre der er tildelt placeringer ved stævnet, hvor der i så fald tildeles point for den givne placering. Dette gælder kun hvis equipagen har fået placering i sådanne klasse i følge drfs regler.

Holdcup: start i holdcup er pointgivende efter holdets samlede placering ifølge sværhedsgrad og klasse den enkelte rytter har redet. Hvis der i cuppen har været indledende klasser og en rytter placeres individuelt i disse, så tildeles point for den givne placering ifølge pointskema. Har den enkelte rytter kun redet én klasse, så tildeles kun point for det samlede resultat og start, uagtet at der måtte være individuel placering i klassen.
 
Mesterskabsklasser: hvis der har været indledende klasser og rytter placeres individuelt i disse, så tildeles point for den givne placering. Har rytter kun redet én klasse, så tildeles kun point for det samlede resultat og start, uagtet at der måtte være individuel placering i klassen.

I mesterskabsklasser (klub, HM, distrikt, DM, NM, EM) får man dobbelt-op. Rider man holdmesterskab gives dobbeltpoint for den sværhedsgrad man har startet.
 
 
 
 
 
 

© 2016 Holbæk Rideklub | Ladegårdsalleen 3B, 4300 Holbæk  | hol.bestyrelse@gmail.com